Du er eksperten
Jeg ser dig som eksperten på dit eget liv. Mit mål er at få den ekspertise frem i dig, så du får tillid til at træffe valg, der kan få dig til et lykkeligere sted. Jeg forsøger at forstå, hvad der sker i dit liv, at se på det fra dit perspektiv, forstå de følelser du har, og hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er svært og hvordan en positiv forandring er mulig.
Det gør jeg ved at lytte til dig med empati og uden at dømme dig. Jeg vil hjælpe dig med at finde ud af, hvad der gør dig ulykkelig, og finde det, der forhindrer dig og kommer i vejen for hvor og hvem du gerne vil være. Jeg sørger for, at skabe et trygt rum for dig at snakke, ved at bekræfte dine følelser, og i samspil med dig, finde frem til hvad det er, der føles svært og udfordrende.



